You are here

Jyllinge Fiskerihavn

  • Fiskerihavnen 1966

    Jyllinge fiskehavn som den så ud før renoveringen i 1966

Fjordens førende fiskerleje

Fisker-landsbyen Jyllinge var engang et af de større fiskerlejer i den sydlige del af Roskilde Fjord, større end Skt. Jørgensbjerg og Veddelev tilsammen. I 1861 havde Jyllinge 28 fiskere med 21 både – og i 1875 var der 6 fiskehandlere. Sognet havde dengang ca. 550 indbyggere.

Tidligere havde fiskerne deres både ved små stenmoler ud i vandet, men i 1870 blev to af disse forlænget og forstærket, så man fik en primitiv havn.
I 1906 blev havnen uddybet og udbygget, for jollerne var blevet større.

                  

Havnekrigen og Nordre Frihavn
De større fiskerbåde kunne nu alligevel ikke komme ind i havnen, så i 1926 ansøgte man kommune, amt og stat om tilskud til en ombygning af havnen.
Det var der stor velvilje til fra myndighedernes side. Men flere fiskere fandt havnebestyrelsens ideer alt for kostbare, så en mægtig strid brød ud og bragte Jyllinge på landets avisforsider, og projektet gik i vasken.
”Store Jens” alias Jens Peter Frederik Petersen – på billedet ovenfor – slyngede på et møde så voldsomme ukvemsord mod bestyrelsen, at han senere fik en dom for injurier.



Inden dommen havde Store Jens nu allerede trukket sig ud af fiskeriforeningen og bygget sin egen mole og bedding nord for havnen – i folkemunde kaldt ”Nordre Frihavn”.
Der findes endnu rester af molen lige uden for det nordligste af skurene ved havnen.

Konflikten fik i folkemunde navnet ”Havnekrigen”. 
 

                 
 

Den nye havn
De andre større fiskerbåde måtte fortsat ligge opankrede nord for havnen i en lang årrække, indtil den nye havn blev bygget. Først i 1966 gik man i gang med at projektere en renovering af havnen - og kunne indvie den i 1969.

Forurening
Men fiskeriet var allerede på dette tidspunkt blevet udsat for voldsomme belastninger.
Fiskebestanden var truet af forurening fra udledningen af urenset spildevand fra byerne  – og endnu værre i årene 1947-1953, hvor Cheminova i Måløv udledte rester fra plantegiftproduktionen i Værebro Å.
Også skallegravningerne i fjordbunden fra 1930’erne til slutningen af sidste århundrede anses for at have været skadelige for fiskeriet.

Havnen lever
Havneforeningen sørger for, at havnen vedligeholdes, og de aktive havnefolk gør deres for at holde traditionerne i hævd, så vi kan se gamle fangstredskaber ved skurene og på stejlepladsen.

Læs mere om havnen og fiskerne her

Senest opdateret

04.11.2019