You are here

Ved Klinten - Brasens atelier

  • Brasens Atelier

    Billedet er taget kort efter stormfloden i 2013 - derfor alt rodet

H.O. Brasens atelier ved Klinten


I 1907 fik den kendte kunstmaler Hans Ole Brasen en midlertidig tilladelse til at opføre sit atelier nede for foden af den øverste klint - den sydlige. Det skulle rives ned, når han døde.

Men huset står her heldigvis endnu og minder om den flittige kunstner, der har leveret mange fine billeder fra Jyllingeboernes hverdag og fest.
H.O. Brasen boede hver sommer gennem mere end 30 år i Jyllinge indtil 1930 - her boede han til leje, bla. på Pibergården, ved Runddelen og på Lindebjerggård. 
Mange Jyllinge-boere har stået model for Brasen. Han var perfektionist, når han malede, så når naturen skulle beskrives, brugte han udstoppede fugle som model for at få det helt rigtigt.
 
          Læs mere om Klinten her
 

Maleren H.O. Brasens atelier fra søsiden tidligt i 1900-tallet. Bemærk isbrækkerne i strandkanten. De skulle forhindre at isen ødelagde huset ved isgang

 

Huset er ikke udpeget som bevaringsværdigt i den gældende lokalplan.
 

Giv din egen kommentar til dette sted herunder - og læs andres

Hvis du har noget at fortælle om andre huse, bygninger og steder i Jyllinge, så send din fortælling til os her


         Hus nr. 100 i lokalplankortet

Senest opdateret

18.03.2019